Åbent hus på byggepladsen
Jönsson holdt søndag 18. juni åbent hus på Rentemestervej
Nysgerrige naboer og kommende beboere i de 39 ejerlejligheder, vi er ved at opføre på Rentemestervej i Nordvest, fik søndag mulighed for at komme helt tæt på byggeriet, da Jönsson holdt åbent hus på byggepladsen.
Rentemesterhaven er et spændende projekt, hvor lejlighederne trinvis skyder op i fjerdesals højde omkring et grønt gårdmiljø. Alle lejligheder har altan eller terrasse – enkelte på næsten 90 kvadratmeter.
Jönsson opfører bygningen i totalentreprise. Projektet er udviklet i samarbejde med AKF, som vi har et godt og frugtbart samarbejde med. Arkitema står for den spændende arkitektur og Midt Consult varetager rådgivningen.
I byggeriets stueetage indrettes et omfattende erhvervslejemål, som skal huse TECs frisøruddannelse.
Lejlighederne skal stå parat til indflytning i april næste år, og knap 30 af dem er allerede solgt.