Jönsson digitaliserer byggestyringen


Alle Jönssons byggesager bliver fremover håndteret i systemet C-WEB.

At holde styr på dokumentation og kvalitetssikring i en byggesag i 100 millioner-klassen med et stort hold af bygherrer, rådgivere, entreprenører og underentreprenører er en sag for sig. Det kan let blive til tusindvis af e-mails i løbet af de par år en typisk sag varer, og det kræver systemer, der fungerer.

Derfor har Jönsson indgået et samarbejde med C-WEB, der leverer digital byggestyring i form af en modulopbygget app, som både kan anvendes på PC og fra mobilen.

Jönssons byggesager bliver fremover håndteret i systemet C-WEB

Jönssons byggesager bliver fremover håndteret i systemet C-WEB

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– Systemet samler al dokumentation på et sted. Det er en platform til at styre en sag fra allerførste skridt, til den er i drift og skal vedligeholdes, siger produktionsdirektør hos Jönsson, Firas Al Asadi.

Jönsson har foreløbig købt systemet til 10 sager og stiller det til rådighed for alle involverede.

Specialdesigende moduler
C-WEB er et brugervenligt system, som er opbygget i moduler, der gør det nemt at finde det, man leder efter. Tekniske forespørgsler for sig, tilsyn for sig, kvalitets- og egenkontrol for sig og småopgaver og fejl og mangler for sig.

I stedet for at skulle finde et dokument i en papirmappe i skuret, ligger det hele i C-WEB – altid opdateret og tilgængeligt for alle involverede – lige til at søge i.

– Flere og flere bygherrer stiller krav om digital byggestyring. C-WEB er designet til at lette processerne i en byggesag. Det skaber et fælles overblik, som både er godt værktøj for byggeledelsen på pladsen, men også for den enkelte underentreprenør, der har nem og brugervenlig adgang til alle de informationer, han har brug for, siger Jacob Wiid-Jensen, der er partner i Detaljen, som har udviklet programmet.

Systemet er velafprøvet og har været anvendt på omkring 10.000 boliger fra første streg på papiret til ibrugtagning og drift. Den første byggesag, Jönsson anvender C-WEB på, er Bella 15+17 i Ørestad, som har været i gang siden juli i år.

Menu