Parat til praktikanter

Jönsson er ikke kun et sted for færdiguddannede kræfter. Vi ansætter gerne praktikanter og håber, at de bliver faste medarbejdere

Hos Jönsson går vi op i, at organisationen er dynamisk. Det betyder blandt andet, at vi gerne tager praktikanter.

– Vi vil meget gerne løbende have praktikanter på vores pladser. De er meget opdaterede på nye systemer og kommer med et frisk syn på det, vi andre tager for givet, siger Firas Al-Asadi, der er produktionschef hos Jönsson.

Ali Hussein Hussein har været praktikant hos Jönsson på sit sjette semester af uddannelsen som bygningsingeniør. Han var fast på byggepladsen Bella 8, som vi afleverede i sommeren 2017. Han er nu timeansat, mens han gør sin uddannelse færdig og fastansat fra 1. januar 2018.

– Vi har været glade for Ali, og det er godt at have ham med om bord. Vi vil normalt ikke ansætte helt nyuddannede, men Ali er jo lært op i vores kultur og systemer fra begyndelsen, og det gør en stor forskel, siger Firas Al-Asadi.

Forpligtende samarbejde
Som professionel virksomhed med spændende byggeprojekter, som vi følger fra første streg på papiret til aflevering, har Jönsson meget at tilbyde praktikanter.

– Vi ansætter praktikanter, på de pladser, hvor vi har overskud. Det kræver tid og det forpligter, men det gælder begge veje. Vi forventer også engagement og ordentlighed af praktikanterne, siger Firas Al-Asadi.

Pt. er Inas Al-Asadi, der er under uddannelse som bygningsingeniør, ansat i praktik. Hun skal være på Genua House i Snekkersten, der skal afleveres 9. november 2017.

Ingen resultater fundet.

Menu