Rejsegilde i Lærkeparken
Onsdag kunne Jönsson fejre en milepæl på den store renoveringssag i Hillerød, som vi udfører i totalentreprise for bygherre AKF
Pølsevognen og den gode stemning trak håndværkere, rådgivere og beboere til, da boligforeningen FO Ejendomme A/S onsdag inviterede til rejsegilde på Lærkeparken i Hillerød.
Administrerende direktør for FO Ejendomme, Jakob Reddersen bød velkommen og derefter overtog projektchef hos Jönsson, Gustav Rønsch.
Jönsson varetager den omfattende renoveringsopgave for bygherre AKF, som vi har et tæt samarbejde med. Henover tre eksisterende boligblokke etablerer vi en helt ny etage med 62 taglejligheder. Derudover står vi for et omfattende facadeløft af de eksisterende karréer med naturskifer, som skaber en fin sammenhæng med de nye tagboliger.
Samtidig med den omfattende renovering opfører bygherre en række punkthuse, og rejsegildet gjaldt begge opgaver.
Jönsson er netop gået i gang med at hejse de elementer på plads, der skal blive til fine tagboliger. Byggeriet fortsætter indtil juli 2018.

Forleden kunne Jönsson holde rejsegilde på den store renoveringssag i Hillerød, som vi udfører i totalentreprise for bygherre AKF.