Endnu to mand med på holdet

Thomas Staalgaard og Peder Sveidahl er nye projektedere hos Jönsson

Jönsson fortsætter for fuld kraft med at styrke organisationen og sætte det helt rette stærke hold til at følge vore byggeprojekter i mål.

Thomas Staalgaard og Peder Sveidahl har været med på holdet siden 1. september. Som projektledere tager sig af henholdsvis Genua House i Snekkersten og Lærkeparken i Hillerød.

37-årige Thomas Staalgaard er uddannet bygningsingeniør. Han blev tiltrukket af Jönssons samvittighedsfulde måde at drive forretning på og er glad for at være en del af holdet.

– Ordentlighed er virkelig vigtigt for mig, og det møder jeg hos Jönsson. Jeg magter ikke at springe over, hvor gærdet er lavest. Det passer simpelthen ikke til mit temperament, siger han.

Privat bor Thomas nær Køge med sine døtre på 12 og 15 og får fritiden til at gå med sejlads og golf.

Ordentlighed i højsædet
Ordentligheden har også stor betydning for 44-årige Peder Sveidahl. Han har 20 år som selvstændig murer og en ansættelse i et andet entreprenørfirma med i bagagen.

– Jönsson vil gerne lave tingene ordentligt og har en sund holdning, som tiltaler mig. Der er styr på sikkerheden og virksomheden vil meget gerne have en god dialog og få løst problemerne i ordentlighed i stedet for at starte en konflikt. Sådan er jeg også, siger han.

Privat bor Peder på en landbrugsejendom på Midtsjælland med sin kæreste og deres i alt fem sammenbragte børn. Fritiden bliver brugt på jagt og løbende istandsættelse af ejendommen.

Rigtig hjertelig velkommen til.

Menu