Praktikant med interesse for byggepraksis

Katrine L. Starling er ny praktikant hos Jönsson

Siden første februar har Katrine L. Starling skiftet studielivet på DTU ud med en byggeplads hos Jönsson.

Den 26-årige bygningsingeniørstuderende er ved at specialisere sig i bygningsdesign i by-skala. Hun har søgt praktikstillingen hos Jönsson for at få et konkret indblik i den praktiske side af byggeprocessen.

– Jeg er ikke så priviligeret at have en håndværksmæssig uddannelse, men jeg kan rigtig godt lide den praktiske del af byggeriet og er bevidst om, at der kan være stor forskel på teori og praksis. At komme i praktik hos Jönsson er en rigtig god mulighed for at få erfaring med den praktisk side af byggebranchen, og det er jeg rigtig glad for, siger hun.

Katrines praktik varer i seks måneder og hun er tilknyttet Lærkeparken i Hillerød, hvor Jönsson både renoverer og bygger en ny etage på en række almennyttige boligblokke.

Velkommen til.

Menu