Jönsson får én af landets første bæredygtighedsledere

Med flere DGNB-certificerede byggerier på referencelisten, har Jönsson fuldt fokus på at skærpe vores kompetencer indenfor bæredygtigt byggeri.

Jönsson Entreprise har derfor fået uddannet én af landets første bæredygtighedsledere.

Kurset DK-GBC bæredygtighedsleder er den første uddannelse for bæredygtighedsledere i Danmark. Uddannelsen er særlig målrettet danske forhold – herunder lovgivning, direktiver, standarder og vejledninger i EU. På nuværende tidspunkt er der uddannet færre end 100 bæredygtighedsledere i Danmark.

Katrine L. Starling, byggeleder i Jönsson entreprise har netop bestået uddannelsen.

“Min generelle forståelse for det bæredygtige projektforløb er blevet styrket, og jeg har fået fokus på hvilke ledelseskompetencer jeg kan bidrage med for at optimere det bæredygtige byggeri”, fortæller Katrine efter en veloverstået eksamen. Hun er efter uddannelsen blevet bedre til at navigere i DGNB-matricen og generelt i hele den verden DGNB-certificeringer er en del af, herunder bl.a.:

  • Begreber, rammer, og strategier indenfor bæredygtigt byggeri
  • FRI og arkitektvirksomheders tillæg om bæredygtighed til de branche specifikke ydelsesbeskrivelser, herunder definitioner af bæredygtighed på tværs af faser samt
  • Bæredygtighedsledelse og kommunikation

Men Katrine fik mere med hjem end læring omkring DGNB-bæredygtighedscertificering og de mange nye specifikke krav, når man bygger bæredygtigt:

“Det har været fantastisk at møde så mange ildsjæle med den fælles interesse at fremme bæredygtigt byggeri. Det blev helt tydeligt for mig at det traditionelle projektforløb står foran et paradigme skifte. – Og så har jeg fået flere gode kontakter ude af huset, som kan være værdifulde i vores videre arbejde med DGNB-byggeri”, fortæller Katrine.

Hos Jönsson Entreprise er man da heller ikke i tvivl. Med flere DGNB på referencelisten, vil fokus på fastholdelse og udvikling af virksomhedens kompetencer indenfor DGNB-certificeret byggeri, fortsat være i centrum.

I øjeblikket opfører Jönsson Entreprise bl.a. et boligprojekt, certificeret til DGNB guld, nord for København, og man forventer at flere kommer til i 2020.

Læs mere om vores aktuelle projekter her.

Ingen resultater fundet.

Menu