45 rækkehuse færdige ved Amager Strandpark

De 45 topmoderne rækkehuse og lejligheder, som Jönsson har opført i totalentreprise står nu færdige ved Amager Strand

– Et godt samarbejde, stabil byggerytme gennem hele forløbet – og en professionel bygherre, der ved hvad der skal til for at opføre et kvalitetsbyggeri af høj standard!
Sådan karakteriserer projektchef hos Jönsson, Dennis Evensen projektet.

Projektet, som Jönsson har opført i totalentreprise, består af 33 rækkehuse og 12 lejligheder på Krimsvej. Boligerne blev opført i et tæt og velfungerende samarbejde mellem Bygherre ELF Development, GRÔNING arkitekter, rådgiver Aksel V. Jensen og Jönsson A/S. Jönsson har i projektet håndteret komplekse jordforhold så boligerne kunne få fuld kælder.

Læs mere om sagen her og se slutbillederne af det flotte nye rækkehuskvarter, hvor både kvalitet og beliggenhed er i top.

Menu