Jönsson søger erfaren projektleder

Solid erfaring med store projekter. Tung på Know How. Let til smil – og med et stort engagement. Kan du stå inde for ovennævnte er du måske vores nye projektleder!

Jönsson har travlt og vi søger derfor endnu en erfaren projektleder!
Den rette kandidat får her en spændende mulighed for at bruge sin årelange erfaring som projektleder i en entreprenørvirksomhed, der vil fremad. Du har mange sager på bagen, og du kan lide at sidde for bordenden og tage ansvar. Du vil som Projektleder få ansvar for projektøkonomi, risiko- og kontraktstyring, projektplanlægning og afrapportering til ledelsen. Du ager professionelt med falkeblik, sikkert overblik og benhård projektstyring til gavn for kunder, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Måske har du der udover boostet din uddannelse med en projektlederuddannelse eller lign. Totalentrepriser er din hjemmebane og du har mindst 7 års erfaring som projektleder indenfor projekter med entreprisesummer på mindst 20 mio. kr. og op.

Som menneske er du udadvendt og trives med at være i kontakt med mange mennesker på en dag. Du er som person tillidsvækkende, imødekommende og med god energi – altid engageret i din dialog med andre.

Om Jönsson
Hos Jönsson får du en arbejdsplads med en uformel omgangstone. Vi er en entreprenør i vækst med stærke referencer indenfor såvel boligbyggeri som erhvervsbyggeri. Vi tilbyder højt til loftet, 62 skarpe kollegaer og spændende byggeprojekter forude med rig mulighed for at udvikle sig. Vi gør visioner til virkelighed – og du kan komme med på rejsen. Løn efter kvalifikationer. Send din ansøgning til mfr@jonsson.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Menu