Byggeleder i Siljangade: Et godt resultat er en tilfreds bygherre
Michael Zoan-Korsgaard er vores byggeleder i Siljangade. Han har stor erfaring i renoveringer, elsker det uforudsigelige – og er altid på forkant.
Michael har været byggeleder på renoveringsprojektet i Siljangade siden sin start hos Jönsson den 1. april 2020. Michael har et skarpt øje for faglige krydsfelter, digitale muligheder og dokumentation. Han er en mester i at tage udfordringer i opløbet og drives af at finde løsninger. Netop derfor banker hans hjerte for renoveringer!
Hans overordnede succeskriterie er simpelt: Bygherre skal være tilfreds – og have lyst til at bruge Jönsson igen. Sin styrke som byggeleder har Michael hentet fra de mange hovedentrepriser han har på sit CV, fra flere lederuddannelser – og en tidligere direktørtitel i et murerfirma. Ordentlighed er hans Kodex og en tilfreds bygherre er målet!
Sine ferier tilbringer Michael i familiens sommerhus i en lille bjergby i Italien og i fritiden prioriteres samvær med hans hustru, to voksne børn, og tre børnebørn. I Jönsson kan vi alle andre dage glæde os over at have endnu en byggeleder, der lever vores værdier og sætter ordentlighed øverst på dagsordenen!