”Evnen til hurtig omstilling er det vigtigste i værktøjskassen”

Vores byggeleder Kave Yazdani er uddannet bygningsingeniør – og hurtig på aftrækkeren, når det kommer til forandringer:
”De fleste mennesker er bange for forandring – men forandring kan også være godt. Hvis man ikke er parat til at prøve nye ting, udvikler man sig heller ikke. At være omstillingsparat er nødvendigt, når vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor tingene kan ændre sig fra sekund til sekund”, pointerer han.

Kaves personlige målsætning er at udvikle sig og yde sit bedste – hver dag!
For det skaber gode resultater og hans succes er også Jönssons succes.
Han faldt for Jönssons spændende projekter, en flad organisation, en synlig ledelse – og at der er styr på tingene! For Kave er jobbet hos Jönsson ikke bare et 8-16 job. Det er et ønske om at skabe noget til mennesker. Nye hjem eller spændende ny byudvikling!

I fritiden elsker Kave kampsport. Han dyrker både boksning, MMA og brasiliansk Jiu-Jitsu.
På byggepladsen har han til gengæld det sorte bælte i byggestyring – og Jönsson nyder hver dag godt af hans evne til at inspirere leverandører til at yde deres aller bedste.

Menu