Totalrenovering planmæssigt snart klar til aflevering

Den store totalrenovering af erhvervsbygningen på Siljangade nærmer sig med hastige skridt sin færdiggørelse. Helt efter planen er første etape, ud af fire, klar til mangelgennemgang med bygherre efter påske. Hele byggeriet afleveres inden sommerferien som aftalt.

Vi har i hele byggeperioden haft et tæt samarbejde med bygherre omkring indretning, udseende og funktion. Det har været en spændende og givende proces der har ført frem til et perfekt mix mellem bygherres ønsker og byggeriets samlede budget.

Vi har delt bygningen op i fire etaper, det letter entreprenørerne at blive færdige med et delmål ligesom det er en fordel for os og bygherre at vi kan gennemgå mangler i etaper.

Det er en fordel når man har 7.799m2 + kælder der skal leveres til bygherre.

Tidligere har vi bragt en artikel om brugen af StructionSite på netop Siljangade-projektet. Med StructionSite spares en masse tid og potentiel uenighed med underleverandører vedrørende fejl og mangler. Alt dokumenteres og registreres i form af billeder og video. StructionSite er et essentielt værktøj i afleveringsprocessen – både for bygherrer og for os som totalentreprenør.

Her kan du se, hvad vi tidligere har skrevet om projektet på Siljangade.

Menu