Forarbejdets mester: Mød vores afdelingschef Casper Kasting

Da Casper ville læse bygningsingeniør, kom det ikke som den store overraskelse i hans ingeniør-familie. Han har altid været drevet af faglig nysgerrighed og lyst til at suge viden til sig.

Casper har bevæget sig op ad karrierestigen uden spidse albuer, men med lyst til at tage imod de muligheder, der opstod under vejs. Casper startede sin karrierer som rådgiver, men skiftede hurtigt til entreprenørsiden hvor han fik stillinger som Projektleder, Senior Projektchef, Sektionschef og Projektdirektør. Sidstnævnte de seneste år 12 år hos NCC. Casper har været hele vejen rundt og skjuler ikke sin hemmelighed bag et succesfuldt byggeri:

”Det handler om at forstå kundens behov og forretning. At se ”driveren” for byggebehovet. Det er vejen til høj kundetilfredshed og en god forretning for begge parter. Gennem mine mange år i byggebranchen har jeg aldrig haft en voldgiftssag, et syn og skøn eller en retssag. Det handler om at afsøge alle muligheder for at løse uenigheder”.

Casper sværmer for mountainbike, badminton, skiløb og vandreture i naturen. Han er kendt for at gøre sit forarbejde grundigt med fokus på gensidig forventningsafstemning. Og når alting går lidt stærkt, holder han fast i sit grundprincip om at huske bygherres behov.

Casper har arbejdet med personaleledelse i mere end 20 år. Han ser sig selv i Jönssons vision og værdier, og vil gerne bidrage til vores vækstrejse. Derfor valgte han Jönsson. Og derfor valgte vi Casper!

Menu