Fra rå beton til erhvervslejemål i New Yorker stil
Jönsson har transformeret et stort ældre hus i Siljangade på Amager fra rå betonvægge til moderne erhvervslejemål med mulighed for overnatning til kreative virksomheder.
Projektet Siljangade var lidt af et ønskeprojekt, fordi det ligger i tråd med vores fokus på mere erhvervsbyggeri.
Erhvervshuset ligger overfor Kløvermarken, i en erhvervszone som skal tilføre ny energi til bydelen. Huset er i 4 etager + tagplan og indeholder 196 lejemål med fællesfaciliteter som lounge, møderum, åbne arbejdsmiljøer, rekreativ tagterrasse med drivhus og gårdmiljø.
Vi takker alle vores samarbejdspartnere for samarbejdet, her iblandt Juul Frost Arkitekter og den nordiske ejendomsudvikler NREP.