Et byggeri er som et puslespil

Vores byggeleder Theis Ludvigsen lægger brikkerne rigtigt.

Et byggeri er som at samle folk omkring et puslespil. Brikkerne skal lægges rigtigt. Man skal kunne vende tingene rundt og vurdere, om det er den rigtige måde at gøre tingene på, så man kommer rigtigt fra start. Og så skal man lytte til de andres erfaringer. En god byggeleder samler folk og får dem til at arbejde sammen mod et fælles mål.

Sådan siger Theis Ludvigsen, vores byggeleder på erhvervsbyggeriet BULK i Hvidovre

UE-styring, projektering, og kontraktforhandling. Optimering, lean og arbejdsmiljø. Theis trækker på en bred vifte af kompetencer, som kommer ham til gode i hans job som Byggeleder. Og så ved han, hvordan man IKKE skal gøre, når det hele går lidt stærkt. Det er en vigtig kompetence, når man skal opføre erhvervsbyggeri på rekordtid!

Det var kollegaer i skurbyen, der trak Theis mod Jönsson. Theis er uddannet tømrer og byggekoordinator og hans erfaring har givet ham vigtige kompetencer til at kortlægge projekterne. I sin fritid nørder han med 3D programmer, som han bruger til at lave 3D modeller, fabrikeret på hans egen CNC-maskine eller 3D printer. DIGITALT HÅNDVÆRK, kalder han det selv – en hobby, der understøtter hans evige behov for at bygge…

Menu