1 års gennemgang – et krydsfelt af snitflader og fagområder
Som ny i branchen har det overrasket Julie Skakon, hvor kompleks byggebranchen er.
Julie Skakon møder mange snitflader og fagområder i sit job som projektkoordinator for Jönsson. Hun fascineres af Jönssons uformelle kultur og en direkte dialog på tværs af interessenter i en kompleks branche. Vi møder Julie i sit første job i byggebranchen og det har virkelig overrasket hende, hvor kompleks branchen er. Men hun stortrives og hendes gejst og entusiasme er smittende.
”Jobbet som projektkoordinator er sjovt og spændende. Jeg er jo kun en succes, når jeg løfter arbejdsbyrden for mine kollegaer. Det forpligter – og jeg nyder at kunne hjælpe samtidig med jeg lærer en masse om branchen.”
På Julies skrivebord ligger 1 års gennemgange af diverse projekter som Irmabyen og KøgeKyst.
Spændende projekter af vidt forskellig karakter. Vi vil heldigvis se bunken af 1 års gennemgange vokse, så vi også fremover får brug for Julies hjælp.