Christian Hauer: Jeg ville tilbage i entreprenørrollen

-For det er altid spændende at gøre visioner til virkelighed.

Derfor forlod Christian også sit gode job som bygherrerådgiver og valgte Jönsson til. Nu er han projektchef på Kirkebjerg Børnehus, en arkitektonisk gennemtænkt men også byggeteknisk kompliceret børneinstitution i Brøndby, der skal DGNB guld certificeres.

 Min største styrke i entreprenørrollen er nok, at jeg har prøvet lidt af hvert. At jeg har noget erfaring. Jeg kan se tingene fra flere sider – det giver et bedre samarbejde på tværs af interessenter og en mere afbalanceret byggeproces. Det er en fornøjelse at starte en proces op fra bunden for senere at se de glade brugere tage byggeriet i brug

Og netop processen er Christians omdrejningspunkt. Han navigerer sikkert gennem tidsplaner trods den uforudsigelighed, som ethvert byggeprojekt rummer. Og når udfordringerne opstår, er han god til at finde løsninger. Han har et skarpt øje for interesser gennem hele værdikæden og har fokus på at alle føler sig hørt og godt behandlet. I fritiden trækker kolonihaven og rejser – både i og udenfor Europa, hvor Christian især nyder storbyferier. Velkommen tilbage i entreprenørens stol, Christian!

Menu