
Betonrenovering af skole i drift
Betonrenovering af skole i drift
Jönsson har stået for en omfattende renovering af betonen på TEC i København – alt imens der var undervisning i klasselokalerne.
TEC er en skole, der hvert år uddanner 20.000 unge til erhvervsuddannelserne. Det var derfor ingen nem sag at passe en omfattende betonrenovering ind i skoleskemaet. Ikke mindst når arbejdet omfatter komplet støbeasfalt over kælderdæk og førstesalen.
– En betonrenovering kræver store, tunge maskiner og materialer, og den slags larmer og fylder, siger projektchef og ansvarlig for Jönssons egenproduktion, Mette Vintersgaard Friis. – Det harmonerer ikke specielt godt med skoleklasser fyldt med elever og afholdelse af diverse fageksaminer.
Omfattende renovering
Udover ny belægning over kælder og førstesalen lød opgaven også på udvidelse af p-arealet, renovering af kældervægge og bjælker i kælderen, etablering af ny bilrampe fra kælder til anden sal, etablering af nyt campusområde samt gennemgang og spuling af dræn.
Fleksibilitet er nøgleordet
At renovere en skole i drift kræver fleksible medarbejdere, der er i stand til at tage maksimalt hensyn. Meget af arbejdet er da også foregået tidlig morgen og i pauserne.
– Det her team har været villige til at strække fleksibiliteten til det yderset, siger Mette Vintersgaard Friis. – Derfor lykkes det at komme i mål til aftalt tid og uden nævneværdige problemer med skolens drift.
Jönsson var entreprenør på opgaven med en entreprisesum på 20 millioner kroner. Arbejdet blev udført i perioden oktober 2016 til november 2017.
Totalentreprenør Jönsson A/S
Entrepriseform Storentreprise
Bygherre TEC – Technical Education Copenhagen Kontakt: Bjørn Lawaetz, Teamleder
Rådgiver AI Gruppen
Størrelse 6000 m2
Entreprisesum 20 millioner kroner
Udførelsesperiode Oktober 2016 - november 2017