Erhvervsbyggeri i Siljangade

Jönsson A/S renoverer erhvervsbyggeri i København.

Erhvervsbyggeriet i Siljangade er et godt eksempel på de totalentrepriser, der understøtter Jönssons strategi.

Erhvervsbyggeriet i Siljangade danner attraktive rammer for kreative virksomheder i Hovedstaden med billige og fleksible erhvervslejemål. Erhvervsprojektet revitaliserer bydelen, der ligger overfor det store boligområde Kløvermarken på Amager, tre km fra Rådhuspladsen. Den kreative erhvervszone tilfører ny energi til området og udgøre en hensigtsmæssig udvikling af bydelen.

Akupunktur-strategi
Erhvervshuset i Siljangade er et godt eksempel på det man kalder for ”Urban Akupunktur” – en måde at tilføre byen hurtig energi med få midler. – Et tiltag som hurtigt og nemt kan implementeres til gavn for hele byområdet.

”Strategisk er Siljangade et godt eksempel på den type erhvervsbyggerier vi har sat i strategisk fokus de kommende år. Huset i Siljangade vil spille en vigtig rolle i den kreative zone og give området omkring Kløvermarken nyt liv. – På mange måder et strategisk ønskeprojekt” siger Thomas Normann, Jönsson A/S.

Erhvervshuset er i fire etager + tagplan og indeholder i alt 139 erhvervsenheder med fællesfaciliteter som lounge, møderum, åbne arbejdsmiljøer, rekreativ tagterrasse med drivhus og gårdmiljø.

Det forventes at erhvervslokalernes blandede størrelser vil tiltrække forskellige aktører og dermed sikre diversitet.

Projektinformation

Totalentreprenør Jönsson A/S

Bygherre NREP

Arkitekt Juul Frost Arkitekter

Ingeniør MOE A/S

Størrelse Erhvervshus, 139 enheder/boliger med fælles faciliteter

Entreprisesum 103 millioner kroner eksl. moms

Udførelsesperiode 2020 - 2021

Kontaktperson

Menu