Fra råskitse til nøglefærdige boliger

Fra råskitse til nøglefærdige boliger

Jönsson A/S har i totalentreprise opført det kombinerede butiks- og boligbyggeri Genua House.

Jönsson har med afsæt i bygherres indledende prospekt og håndtegnede skitser af facadens udtryk overtaget ansvaret for byggeriet af Genua House i Snekkersten. Opgaven bestod af projektering, planlægning og byggestyring af de godt 6.000 kvadratmeter kvalitetsbyggeri, der kombinerer butiksliv med boliger af høj kvalitet.

Med en Netto og en Føtex-butik samt en restaurant i stueetagen er de 29 boliger placeret som store byggeklodser ovenpå hinanden. Det giver plads til fælles tagterrasser og sikrer samtidig optimalt lysindfald i de rummelige boliger. Her går klassiske linjer, materialer af høj kvalitet og udsigt over Øresund går op i en højere enhed.

Sikkerhed og specialistkompetencer
Ethvert byggeri har brug for et solidt fundament. Det gælder både konkret byggeteknisk og i form at et solidt samarbejde mellem de involverede faggrupper. Begge dele er Jönsson A/S garant for.

I Snekkersten benyttede vi vore egne jord-, kloak- og betonspecialister. Vores dygtige egenproduktion etablerede fundament og opførte råhus i konsekvensklasse CC3 med selvbærende facader for at undgå søjler i stueetagen og for at bevare byggeriets luftighed. I projektet trak vi på veletablerede samarbejdsrelationer vores solide erfaring og ikke mindst evnen til i åben dialog at skabe det bedst mulige resultat. På den måde sikrede Jönsson A/S en byggeproces, der fra råskitse til nøglefærdige boliger imødekom bygherres ønske om et byggeri af høj kvalitet.

Boligerne stod parat til indflytning i sensommeren 2017.

Projektinformation

Totalentreprenør Jönsson A/S

Bygherre Ejendomsselskabet Borupgård 2016 c/o Innovater A/S

Arkitekt Skovhus Arkitekter

Ingeniør Arne Elkjær A/S Rådgivende Ingeniører

Størrelse 3.640 m2 boliger. 1.138 m2 Netto-butik, 1.104 m2 butik og restaurant samt udendørsarealer.

Entreprisesum 70 millioner kroner ekskl. moms

Udførelsesperiode Aug. 2016 - sept. 2017

Kontaktperson

Ingen resultater fundet.

Menu