Jönsson har som hovedentreprenør opført Kalvebod Miljøcenter for Københavns Kommunes By & Havn
Jorddeponi med nulenergi

Jorddeponi med nulenergi

Jönsson har som hovedentreprenør opført Kalvebod Miljøcenter for Københavns Kommunes By & Havn

Langt ude i Nordhavn ligger Kalvebod Miljøcenter, der er Københavns Kommunes center for jorddeponi.

Byggeriet er opført som et bæredygtigt demonstrationsprojekt og er et såkaldt ”nulenergi”-byggeri. Det indebærer, at bygningen producerer mere energi, end den anvender.

De tilhørende administrationsbygninger, depoter, garager og værksteder er opført i en karakteristisk siksak-form. Taget, der skråner mod syd, er monteret med 140 kvadratmeter solcellepaneler. Det er desuden 10 kvadratmeter solfangeranlæg, eget jordvarmeanlæg og termoaktive dæk.

Administrationsbygningen er opført i to etager, og rummer i alt 16 arbejdspladser. Da KMC er åben for besøgende, er den disponeret til at rumme 56 personer og indeholder både showroom, teknikrum, toilet- og omklædningsfaciliter og spisekøkkener. Fra køkkenerne er der adgang til to 62 kvadratmeter store tagterrasser.

Fuldt dagslys
De tre værkstedshaller er delt op i en uopvarmet og en opvarmet del, og har alle tagvinduer, der sørger for rigeligt dagslys. Ved vinduesåbningerne i facaden er der hvide vinduesrammer og lyskasser, der optimerer lysindfaldet omkring lavenergivinduerne. På det grønne græstag er der også tagvinduer med hvide rammer og lyskasser.

Facaden er beklædt med strækmetal i cortenstål. Stålets vejrbestandige kvaliteter og robuste karakter passer godt til kravene på en miljøstation, hvor store maskiner kører ud og ind af værkstedshallerne.

Byggeriet er omfattet af den tyske miljøcertificeringsordning DGNB, som tager udgangspunkt i europæiske standarder fra TC 350 og er tilpasset tyske og kommende EU- krav.

Projektinformation

Totalentreprenør Jönsson A/S

Bygherre By & Havn

Arkitekt CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s

Ingeniør Grontmij

Størrelse 1.763 etagemeter

Entreprisesum 28,7 millioner kroner

Udførelsesperiode juli 2012 - april 2013

Kontaktperson

Menu