
Lavenergi plejeboliger med præfab
Lavenergi plejeboliger med præfab
Jönsson har som totalentreprenør opført pleje- og familieboliger på Trekantgrunden ved DR-Byen.
På Trekantsgrunden overfor DR-Byen i Ørestad har Jönsson som hovedentreprenør opført et spændende byggeri efter AlmenBolig+konceptet.
Opgaven er planlagt og tilrettelagt i partnering frem mod fast hovedentrepriseaftale.
Det firlængede karrébyggeri er opført i trappelignende form med vekslende arkitektur, der rummer svalegange, altaner, tagterrasser og åbne gårdrum.
De 53 familieboliger og 75 plejeboliger er opført som letbyggeri efter AlmenBolig+konceptet. Det er bygget af præfabrikerede boligenheder, og er det første energiklasse 1-byggeri underlagt præfabrikeret letbyggeri.
Byggeriet er projekteret og bygget med præfabrikerede fladelementer fra Taasinge Træ, som derefter er transporteret og sammenbygget på stedet under fortløbende totaloverdækninger.
Udover projekteringen og udførelsen af selve byggeriet med de 128 boliger samt fællesrum, kontor- og mødefaciliteter, café og storkøkkener i plejedelen har Jönsson i partneringsaftale stået for alle udenomsarealer.
Totalentreprenør Jönsson A/S
Bygherre Københavns Kommune og Boligforeningen 3B
Arkitekt ONV Arkitekter
Ingeniør DOMINIA AS
Størrelse 6.300 m2
Entreprisesum 130 millioner kroner
Udførelsesperiode 2010 - 2011